torsdag den 28. juli 2011

En smuk dug er nu en fin nederdel

Hos min mor fik jeg en rigtig fin dug, den har hun broderet som 7-årig hos min oldemor (som jeg aldrig har kendt). Sikken et arbejde for et barn, hvor mange 7-årige ville kunne det i dag? Det har taget så lang tid for hende at brodere den, at farven hun var startet med, nåede at udgå inden hun blev færdig, men de to forskellige farver matcher meget godt.

Af denne smukke dug, har jeg syet en fin sommernederdel. Jeg vil glæde mig til at bruge den, og jeg ved den passer perfekt til varmen i Spanien.


Midterstykket af dugen, er ikke blevet brugt, men jeg har masser af ideer til, hvad jeg kan bruge det til, for det er bare så fint.
Jeg har syet en lille blonde forneden på nederdelen, bare for at understrege det feminine og fine. Stof2000 har blonden og ribstykket, og ribben var endda på udsalg - uhh, det er lige min stil.

Jeg fandt desværre ikke så meget i det sønderjyske, men I får selvfølgelig tingene at se. Jeg har dog ikke fået taget billeder endnu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar