søndag den 18. september 2011

En søndag i september

En dejlig weekend er ved at være slut.
Jeg har tilbragt eftermiddagen sammen med min symaskine og i duften af langstidsbagte blommer.
Jeg har syet mig endnu et par posebukser, denne gang med lange ben. Stoffet er købt i Rema1000.

Vi har lavet de skønneste langstidsbagte blommer. 1 kg udstenede blommer kommes i et ildfast fad, drysses med 100 g rørsukker og vanilje fra 1 stang. Bages ved 100 grader i 4 timer.

Serveret med en klat flødeskum, er det en himmerigsmundfuld - ja, og vel nærmest sundt - altså bortset fra flødeskummet.
Rygterne siger, at langtidsbagte blommer skulle smage fantastisk til blå ost. Jeg bryder mig dog ikke om stærkere oste, så det bliver ikke noget, jeg kommer til at spise, men måske min kære mand hopper på ideen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar