tirsdag den 16. august 2011

Jeg er i gang igen

Endelig skete der lidt på krea-siden igen. Jeg fik søndag klippet et par berber-bukser og også syet noget på dem, men manglede desværre elastik.
Jeg brugte godt nok lang tid på at komme igang igen. Jeg sad længe foran symaskinen, og rodede lidt rundt i mine stofbunker, kiggede i bøger og var meget uinspireret. Men så fandt jeg noget stof, jeg på et tidspunkt har købt i Rema1000. Jeg besluttede mig for at sy berber-bukser af det, og så var der ikke langt fra tanke til handling. Dejligt, når det sker.
Stoffer er ganske skønt i farverne - lidt tidligt efterår, men den danske sommer, vil åbenbart ikke rigtig komme igang. Mon den når det?

onsdag den 10. august 2011

Det tager tid

Øv hvor tager det lang tid at lave en forsikringsanmeldelse.

Som jeg skrev i mit sidste indlæg, havde vi indbrud i vores lejebil, mens vi var i Spanien. Og tyvene har virkelig fået valuta for pengene, for de har taget alt... Vi mangler pas og papirer og kort mv. Mandag, tirsdag og onsdag er stort set gået med at få lavet en ordentligt forsikringsanmeldelse og få bestilt nye personlige "papirer". Lidt surt at bruge feriedage på det.

Jeg føler mig drænet for kreativ energi, ser misundeligt på alle jer kreative menneskers skønne idéer, og ville ønske at det var mig, der havde overskuddet. For jeg har tiden.
Det plejer at være omvendt. Lyst og overskud, men ikke så meget tid...




mandag den 8. august 2011

Kender I det

Kender I det, at det man har gået og planlagt ikke helt bliver som man har forestillet sig...

Jeg troede at jeg skulle læse en masse på min ferie - det fik jeg ikke gjort. I stedet fik jeg lyttet lydbøger i stedet.

Jeg havde taget garn med, så jeg kunne hækle eller strikke, men jeg fik kun slået 47 luftmasker op, så blev det ikke til mere. Hvorfor? Jeg ved det ikke, men måske havde jeg bare brug for at slappe af, uden at hænder og hoved skulle arbejde...

Turen til Spanien, var ellers rigtig skøn - vi havde dog indbrud i bilen, så det var en streg i regningen og en masse forsikringsarbejde venter nu forude. Godt vi stadig har ferie.
Vi så bunker af pelikaner, har vist aldrig set dem LIVE før - det er da en imponerende fugl. Tænk at være udstyret med så lange og tynde ben - I wish...

Hver dag måtte vi "nøjes" med denne udsigt:

Tja- ferie er skønt, måske jeg skulle finde mig et job, hvor jeg kunne holde ferie altid.