onsdag den 30. marts 2011

Dejlig tirsdag

En dejlig tirsdag. FRI fra arbejde og masser af overskud....
Dagen starter med forkælelse af de dejlige unger, hjemmebagte pandekager - uhm.
En skøn besked på telefonen - jeg kan også holde fri i dag, så jeg har faktisk weekend...
Jeg bruger nogle timer ved symaskinen og får blandt andet syet en ny bøjle-pung. Hov, den har jeg glemt at fotografere.
Derefter en tur til Stjernestoffer, hvor der ryger 10 Fat Quarters i kurven. Se billeder nedenunder. En tur forbi Stof2000 for at købe Veledon, og lidt andet ryger i kurven...
I Panduro har de Tilda Designark på tilbud, jeg vil så gerne lave papir-fugleburet fra Tildas Atelier.




Jeg har fået skåret 3 af mine Fat Quarters i str. 10*10 cm, havde egentlig planer om at sy en taske, men måske det kunne blive til et lille tæppe i stedet. Hvem ved?


Planerne for i dag, onsdag, er at få skaffet et sim-kort til min IPhone, som endelig er kommet. Mon ikke også jeg kommer forbi en Søstrene Grene. Der finder jeg jo altid noget.


Med ønsket om en dejlig onsdag.

mandag den 28. marts 2011

Overskuds-mandag-morgen

Åh en overskuds-mandag-morgen. Skulle først møde 9.30, så morgenen har bare bragt overskud med sig. Måske fordi jeg ved at jeg har fri stort set hele denne uge. Startede med at sy lidt på nogle fine notes-bøger fra Tiger. 3 stk for 10 kr, må siges at være en god pris.



Jeg nåede også at få taget lidt billeder, men nej hvor lyset det drillede. I køkkenet var der for meget lys og i stuen for lidt. Det er derfor svært at se hvor fine bøgerne i virkeligheden er blevet. Øv. Måske ønsket om et nyt kamera lige er blev forstærket.

Tilda-englen er blevet færdig og har også fået taget billede af den.  Nu mangler den bare et ophæng.
Mine kære børn havde hørt min bøn da jeg havde fødselsdag forleden og købt Tildas Atelier til mig. Åh hvor er det en skøn bog med masser af inspiration. Bare vent, jeg bliver nødt til at lave en masse ting derfra. Kan blandt andet se et skønt I-Phone-etui, og hvis alt går som forventet kommer postmand Per med en sådan til mig i morgen. Jeg håber....


Mon ikke nogle af mine kommende fridage bliver brugt sammen med Tilda. Får godt nok besøg fra det jyske torsdag-fredag, hvor vi skal fejre vores dejlige datters 16 års dag, men tirsdag er der ikke så mange planer.

søndag den 27. marts 2011

Give Away hos Karen Marie

Karen Marie har en skøn give away med papir fra Rie Elise Larsen og den må jeg vinde....


Billedet er lånt fra Karen Maries side


torsdag den 17. marts 2011

Long time no seen

Bloggen har været lidt forsømt, tiden har været knap og aktiviteterne mange....

Weekenden gik med besøg af skøn niece. Til dette formål havde jeg indkøbt perler - ved jo at 4-årige elsker at lave perleplader og Freja er ingen undtagelse. Min dejlige datter er kusinens idol, så koncentrationen var stor da der skulle produceres plader. For kusinen skulle jo give sit besyv med, når der skulle vælges farver.


Søndagen blev brugt i selskab med "Tilda". Er ikke helt færdig endnu, men man kan jo blive fan af "det ufærdiges princip". Hvem siger at man ikke kan have gang i flere projekter på en gang. Jeg tror på at det er sundt at have gang i flere ting ad gangen, så er der altid noget der passer til dagens temperament.

Torsdag er lig med tidligt fri for mit vedkommende, så efter en velfortjent "morfar" sprudlede jeg af energi og satte mig ved symaskinen. Fik syet en stak nøglesnore og endelig kunne jeg bruge nogle af mine fine navne-mærker. Er selv ganske godt tilfreds med resultatet. Ved ikke helt om de er til AMIO, hvad siger du?

lørdag den 5. marts 2011

Lykken er....

Lykken er: at få det gode gamle kamera til at virke igen. På vej til de evige kamera-marker får jeg den fantastiske idé at prøve at give det nyt liv. Jeg isætter nye batterier (det er prøvet før) og kobler kameraet til MAC'en (det er ikke prøvet før). Pling så virker kameraet pludselig igen. Fantastisk ikke? Vi ønsker os stadig et fedt spejlreflekskamera, men nu virker det skønne Minolta-kamera igen. Det har altid taget rigtig gode billeder og det er super nemt at betjene og ikke mindst så er det vores kamera. Jeg har på mine tidligere indlæg brugt min datters kamera eller kameraet i min mobiltelefon, men NU har jeg fri adgang til et godt kamera uden at skulle låne... Sikken dog en dejlig dag.


Nu kan jeg vise jer billeder at det der bliver til en farmor-firkant. Jeg er gået i reste-mode og bruger resterne fra mit Granny-stribes-tæppe til en ny omgang tæppe. Vi må se hvor stort det bliver.....

Som det kan ses, er noget af garnet, det skønne Havblik fra Tante Grøn i Odense. Hmm, må vist snart afsted igen....

Give Away hos Filihunkat

Hos filihunkat er der skønneste etui som give away. Jeg vil bare så gerne prøve at vinde herinde, så kryds fingre for mig....

Har tyv-stjalt et billede for at alle kan se hvad det er der kan vindes....Husk at være med i min første GIVE AWAY.

Please, please, please lad mig vinde

Har været til min første Body-Combat-time i dag, så mine tanker om kreative sysler må vist foregå på sofaen resten af eftermiddagen.

torsdag den 3. marts 2011

Hvor er hun dygtig

Altså datteren min har åbenbart styr på nettet og hvordan man kan lave nogle billeder i collager. Hvor er hun dygtig. Her er hvad hun lige har lavet til mig:
Tanken er at jeg vil have lavet et kort jeg kan vedlægge de varer jeg sælger på AMIO.

tirsdag den 1. marts 2011

Så er AMIO fyldt op

Så er min lille butik på AMIO fyldt op. Endnu kun toiletpunge. Nogen idéer til hvad der ellers kunne sælge godt. Der ligger også nogle af min datters ting hun laver i FIMO-ler, men jeg vil gerne finde nogle nye ting at producere. Har efterhånden syet rigtig mange toiletpunge. Hvad med nøgle-snore?