mandag den 28. februar 2011

Fru Beck er ankommet

Så er de ankommet, mine fine mærker til at sy i de ting jeg syr.
Ærgerligt at de først kommer i dag. Det var jo i går jeg fik syet en masse.
Jeg glæder mig rigtig meget til at tage dem i brug. Det giver absolut noget finish som jeg sætter pris på.

søndag den 27. februar 2011

Give Away hos ThePukProject

Puk har en fin give away - japansk inspireret. Den vil jeg da gerne vinde. Hvorfor er det så i grunden at jeg fortæller om den, jo fordi jeg også  har skrevet at jeg linker på min blog.
Altså hvis jeg vinder så.... Overraskelse.....

Flere tasker

Søndagen er brugt ved symaskinen.  6 skønne tasker er det blevet til. AMIO skal fyldes op igen.


Vinterferien lakker mod enden - det har været skønt med afslapning og tid til at lave lidt af det der ikke bliver tid til i hverdagen.

fredag den 25. februar 2011

Tager de egentlig entre i Panduro Hobby?


Jeg tænker om de tager entré i Panduro Hobby. Var lige et smut forbi i dag, købte en lille pose Mini-HAMA-perler, en pakke dukke-ler og en gang FIMO-ler. Jeg synes altid de siger 100 kr - det er nok entré? Eller nej.. sådan er det nok ikke. 

Det nærmer sig

Så nærmer det sig en ende - projekt "Granny-stripes-tæppe" er snart slut. Det har været en lang men ikke nødvendigvis hård fødsel. Jeg startede på tæppet i august måned. I perioder har det ligget stille og andre projekter har været mere interessante, men her i vinterferien har det fået en skalle og jeg mangler nu kun 3 striber og en afslutning, nå ja og så mangler jeg at stoppe ender på ca 1 meter af tæppet, som ender med at måle 110*150 cm. Jeg glæder mig til at putte mig under det - det har været dejligt at sidde med tæppet på og nørkle med det gennem hele vinteren.
Granny-stripes-tæppe i rød/lilla/pink nuancer




Jeg har købt garn flere steder, og lidt af gangen, så jeg har ikke nogen fornemmelse af om det har været dyrt, men jeg har stadig en masse garn tilbage - hvad skal jeg mon bruge det til? Jeg tænker endnu et tæppe - enten en kæmpe "farmor-firkant" eller "siksak-mønster", tja, vi må se hvad det ender med.


tirsdag den 22. februar 2011

Lækkerier

Uhm - vinterferie og fastelavnsboller. Så skidt med at det er koldt og mørkt

mandag den 21. februar 2011

Nye varer på AMIO

Endelig - det blev lyst og der kan tages billeder af mine ting. Har foreløbig fået lagt 2 toiletpunge ind på AMIO - men bare vent, for datteren min har lavet en masse skønne ting i FIMO-ler som hun også gerne vil sælge. 2 skønne malerier er det også blevet til. Men disse varer er endnu ikke lagt ud.



Her er lidt smagsprøver

Navnemærker og nyt navn


Oldemor skal på plejehjem og skal derfor have navn i sit tøj. Jeg søgte lidt rundt på nettet og fandt flere steder, hvor de laver navnebånd.
Jeg har nu bestilt navnebånd til de ting jeg producerer - for søren hvor bliver det professionelt at se på og det giver finish til mine ting.
Jeg har ved samme lejlighed skiftet navn fra beritabcj til Fru Beck. Navnet lyder pænere og det ser sørme også meget pænere ud. Min butik på amio.dk hedder nu også "Fru Beck".




Har fået syet lidt til amio.dk, men lyset på dette tidspunkt af døgnet er simpelthen ikke godt nok til, at tingene bliver vist okay, så jeg venter på dagslys inden kameraet bliver taget frem. Billedet oven over er taget med mit kamera på min mobiltelefon - ikke så imponerende.
Nørkler i øjeblikket på en hue i skønt garn fra filcolana, men opskriften driller - har måttet have bistand fra min mor, som heller ikke kan få tingene til at passe... øv, øv og øv. Jeg strikker huen "Signe" i "Peruvian Highland Wool". Ville rigtig gerne vise et billede af hvordan huen skal se ud, men jeg kan ikke finde ud af indsætte et billede når jeg arbejder på vores MAC. Nå jeg kunne tage et billede, hvis den en dag bliver fin.
Er der nogen derude der har strikket huen med succes?