torsdag den 29. december 2011

De første 2 æsker




Jeg har foreløbig fået foldet 2 æsker. Skal have fat på noget dobbeltklæbende tape for at gøre finish'en helt perfekt.
Det er sjovt at arbejde med papir på den måde.

Fridagenes glæder

Dagene mellem jul og nytår, er på en eller anden måde magiske. Der er fred og ro, og når julegaverne er blevet byttet, giver det tid til at slappe af og nyde fridagene. Jeg var i går en tur i Panduro. Har overtaget et gavekort som jeg ville bruge. På messen i Fredericia købte jeg papir fra Karen Marie Papir, men jeg manglede lidt udstyr for at kunne bruge det, så jeg købte et sæt med falseben, kniv, lineal mv. Kan desværre ikke lige vise et billede for jeg kan ikke lægge et billede ind via IPad, måske jeg skal finde et blogger-program til den. BlogPress som jeg bruger til min IPhone findes ikke til IPad, så vidt jeg kan se. Giv lyd, hvis du kan fortælle mig andet.

søndag den 18. december 2011

Lucia-brød

Med et par dagen forsinkelse fik vi i dag bagt Lucia-brød.
Flotte gule af Safran, som min kære søn har bragt hjem fra Ungarn. En skøn luksus på en slud-fyldt dag.
Opskriften er fra Meyers Bageri. De smager fantastisk og ser rigtig skønne ud.

fredag den 9. december 2011

Fint tape

Datteren min har været en tur i Søstrene Grene.



Rigtigt fint tape med henholdsvis grise og pingviner.
Ikke helt som masking tape, men det smager af fugl.

søndag den 4. december 2011

Julete-trøfler




Julete-trøfler. Håber de smager, for det er et ganske stort arbejde at lave dem.



Opskriften er fra Femina. Og der er ikke sparet på noget som helst.

- Jeg blogger fra min IPhone