lørdag den 29. oktober 2011

Indkøb

Jeg har nu fået det forkromede overblik over mine indkøb på Kreative Dage. Det var, en helt igennem fantastisk oplevelse. Første gang jeg var afsted, men bestemt ikke sidste gang. Dagen startede kl. 8.30, hvor Jette og jeg kørte hjemmefra. Thé i kopperne og så derud af. Til lejligheden var medbragt lidt hygge (læs Kanelsnurrer efter Claus Meyers opskrift) og rigeligt med tid til at sludre. Skønt.

Vi havde i forvejen snakket om, hvilke stande vi MÅTTE besøge og også hvad vi bestemt mente ville være ganske unødvendigt (perler) for dem havde vi begge rigeligt af. Nedenfor kan du se mine indkøb, og se, hvad der gemmer sig på et af billederne:
For jeg kunne jo ikke lade være. Hos Perlefest fandt jeg de skønneste perler og vupti, så havde både Jette og jeg investeret en mindre formue. For lige pludselig, var de perler, som vi begge havde derhjemme, ikke så interessante længere. Nå, jeg glæder mig til at komme i gang.

Et besøg hos Tante Grøn var planlagt hjemmefra, og jeg havde også planlagt at jeg skulle prøve, det i Blog-land kendt af alle, Zpagetti. Badeværelset kunne godt trænge til en måtte. Nu glæder jeg mig til at finde den store hæklenål frem.

Hos Modestoffer købte vi i fællesskab et stykke brunt stof med ugler. Så fint.
Hos Stof og Stuff blev det også til lidt stof. Blandt andet et skønt og meget utraditionelt stykke julestof, det køber jeg ellers sjældent, for jeg har så svært ved at finde anvendelse for det, men det her var bare så fint.
Det blev også til lidt bånd, og lidt stof fra Stof2000. De giver 20% på messen, så det kan godt betale sig.

Nu er det heldigvis weekend, og jeg har tid til at få nusset lidt, med nogle af de nye ting. Og se lige, hvad der kom med posten til mig i dag:

Det passer som fod i hose. Jeg har stadig nogle af de første jeg bestilte, men de nye er mindre og lidt mere diskrete. Jeg glæder mig til at bruge dem.

Go krea-weekend.

1 kommentar:

  1. Fine fine sager... glæder mig til at se din Zpaghetti-måtte;) God lørdag!

    SvarSlet