Endelig - det blev lyst og der kan tages billeder af mine ting. Har foreløbig fået lagt 2 toiletpunge ind på AMIO - men bare vent, for datteren min har lavet en masse skønne ting i FIMO-ler som hun også gerne vil sælge. 2 skønne malerier er det også blevet til. Men disse varer er endnu ikke lagt ud.
Her er lidt smagsprøver
mandag den 21. februar 2011
Navnemærker og nyt navn
Oldemor skal på plejehjem og skal derfor have navn i sit tøj. Jeg søgte lidt rundt på nettet og fandt flere steder, hvor de laver navnebånd.
Jeg har nu bestilt navnebånd til de ting jeg producerer - for søren hvor bliver det professionelt at se på og det giver finish til mine ting.
Jeg har ved samme lejlighed skiftet navn fra beritabcj til Fru Beck. Navnet lyder pænere og det ser sørme også meget pænere ud. Min butik på amio.dk hedder nu også "Fru Beck".
Har fået syet lidt til amio.dk, men lyset på dette tidspunkt af døgnet er simpelthen ikke godt nok til, at tingene bliver vist okay, så jeg venter på dagslys inden kameraet bliver taget frem. Billedet oven over er taget med mit kamera på min mobiltelefon - ikke så imponerende.
Nørkler i øjeblikket på en hue i skønt garn fra filcolana, men opskriften driller - har måttet have bistand fra min mor, som heller ikke kan få tingene til at passe... øv, øv og øv. Jeg strikker huen "Signe" i "Peruvian Highland Wool". Ville rigtig gerne vise et billede af hvordan huen skal se ud, men jeg kan ikke finde ud af indsætte et billede når jeg arbejder på vores MAC. Nå jeg kunne tage et billede, hvis den en dag bliver fin.
Er der nogen derude der har strikket huen med succes?
Etiketter:
Amio,
drillerier,
Fru Beck,
garn,
hue,
navnemærker,
strikketøj
lørdag den 29. januar 2011
Genbrugsguld
Weekenden har været dejlig lang. Fri torsdag og fredag og 90-års fødselsdag i det sønderjyske. Skønt.
Masser af tid til at gå på jagt i forskellige genbrugsforretninger, og jeg skal love for at jeg synes det var indbringende. Jeg fik fat på forskellige broderier og lidt retro-stof.
Masser af tid til at gå på jagt i forskellige genbrugsforretninger, og jeg skal love for at jeg synes det var indbringende. Jeg fik fat på forskellige broderier og lidt retro-stof.
Nu mangler jeg bare at have masser af tid til at gøre noget ved alle de skønne sager. Der skal klippes og udvælges farver, for så skønne broderier kræver at blive behandlet ordentligt.
Jeg kan desværre ikke vise jer mine toilet-punge som jeg syede i sidste weekend - de blev i det jyske. Så jeg må se at få syet en ny omgang.
fredag den 21. januar 2011
De indledende øvelser
Med X-Factor kørende i baggrunden har jeg fået klippet de første toiletpunge. Jeg har også nået at være i Stof2000 for at købe lynlåse. I øvrigt et pris-venligt sted at købe disse, der normalt kan være en små-pebret investering. Jeg håber at jeg i løbet af weekenden får syet toilet-pungene, således at jeg kan få fyldt min butik på Amio lidt op. Jeg giver et pip når det er sket.
I øvrigt er kalenderen tom for denne weekend - skønt. Indkøb er klaret i dag, manden min har vasket i en uendelighed, så næsten intet vasketøj. Altså burde det kunne lade sig gøre at få tid til at sidde ved symaskinen og nørkle.
torsdag den 20. januar 2011
Skønne stoffer

Onsdag aften blev brugt i dejligt selskab med skøn veninde og indkøb af dejlige stoffer til nye syprojekter. Vi var en tur hos Malika & Rosa. Der var masser af stoffer og kunsten at begrænse sig blev udfordret. Det lykkes dog - hvis jeg selv skal sige det. Det dejlige stof skal omsættes til projekter i weekenden. Efterfølgende en tur på Tante T. Ja det er bare hyggeligt. Lad mig snart komme afsted igen.
søndag den 16. januar 2011
Give Away hos ThePukProject
Puk har på hendes blog thepukproject en skøn give-away fra skønne Frau Tulpe i Berlin. Har desværre endnu ikke besøgt hverken Frau Tulpe eller Berlin, men har måttet bestille skønt stof fra hende.
Uhm, lækkerier. Jeg kunne straks bestille mere. Jeg ønsker mig f.eks:

Jeg har netop i denne weekend solgt min første ting på amio.dk. Kom gerne på besøg. Butikken skal vist snart opdateres med nye varer - der ligger allerede lidt på lageret så kig snart forbi
Uhm, lækkerier. Jeg kunne straks bestille mere. Jeg ønsker mig f.eks:

Jeg har netop i denne weekend solgt min første ting på amio.dk. Kom gerne på besøg. Butikken skal vist snart opdateres med nye varer - der ligger allerede lidt på lageret så kig snart forbi
tirsdag den 11. januar 2011
Kan man låne og næsten eje?
Tilståelse. Den 14. maj lånte jeg en del bøger på biblioteket. Bl.a. "Følg Tråden", "Hånd i Hanke" og "Tag Tråden Op". De står stadig på min hylde. Altså 1 gang i måneden får jeg en mail fra biblioteket der fortæller mig at lånetiden er ved at udløbe, men at jeg kan forny materialerne. Så det gør jeg...
OG DET HAR JEG GJORT MANGE GANGE
dvs. jeg har bøgerne til rådighed og ja vel nærmest ejendomsret. Men hvis biblioteket skulle få brug for bøgerne må jeg jo aflevere dem. De kan da spørge om de må låne dem.
OG DET HAR JEG GJORT MANGE GANGE
dvs. jeg har bøgerne til rådighed og ja vel nærmest ejendomsret. Men hvis biblioteket skulle få brug for bøgerne må jeg jo aflevere dem. De kan da spørge om de må låne dem.
Abonner på:
Opslag (Atom)


