Viser opslag med etiketten weekend. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten weekend. Vis alle opslag

mandag den 23. maj 2011

travl weekend

Det er vist ved at være lidt lang tid siden, jeg har fået skrevet på min blog - ja, en konfirmation er tidkrævende.
Weekenden har budt på endnu en konfirmation - ja heldigvis var vi bare gæster denne gang, og sikken en dejlig fest.

Lørdag var jeg chauffør for en polter-abend, heldigvis med pauser til chaufføren, hvor jeg havde tid til at få shoppet lidt undervejs.




En tur i Søstrene Grene er jo altid spændende. Også denne gang gik jeg hjem med skønne sager. Jeg har også fået købt stof til en skøn kjole/tunika. Håber overskuddet snart rækker til, at jeg får den syet...

Søndag var der Copenhagen Marathon og jeg var hidkaldt som hepper, for en af vores venner skulle løbe. Nøj, hvor er han sej - han gennemførte sit første marathon og så i en, for mig, helt fantastisk tid: 4.11.

Nu starter en ny uge, og mon ikke den bliver god?

søndag den 10. april 2011

Forår

Weekenden er blevet brugt på halsbetændelse og fødselsdag i det jyske. Så ikke så meget krea på programmet.
Men solen skinner og jeg må ud og nyde det dejlige vejr. Burde sidde inde og sy en sovemaske til datteren der lørdag flyver til New York (heldige asen), men jeg vil hellere ud og sidde og læse i en god bog, har investeret i "Fyrmesteren", så måske jeg bare skulle gå igang.

torsdag den 17. marts 2011

Long time no seen

Bloggen har været lidt forsømt, tiden har været knap og aktiviteterne mange....

Weekenden gik med besøg af skøn niece. Til dette formål havde jeg indkøbt perler - ved jo at 4-årige elsker at lave perleplader og Freja er ingen undtagelse. Min dejlige datter er kusinens idol, så koncentrationen var stor da der skulle produceres plader. For kusinen skulle jo give sit besyv med, når der skulle vælges farver.


Søndagen blev brugt i selskab med "Tilda". Er ikke helt færdig endnu, men man kan jo blive fan af "det ufærdiges princip". Hvem siger at man ikke kan have gang i flere projekter på en gang. Jeg tror på at det er sundt at have gang i flere ting ad gangen, så er der altid noget der passer til dagens temperament.

Torsdag er lig med tidligt fri for mit vedkommende, så efter en velfortjent "morfar" sprudlede jeg af energi og satte mig ved symaskinen. Fik syet en stak nøglesnore og endelig kunne jeg bruge nogle af mine fine navne-mærker. Er selv ganske godt tilfreds med resultatet. Ved ikke helt om de er til AMIO, hvad siger du?

fredag den 21. januar 2011

De indledende øvelser

Med X-Factor kørende i baggrunden har jeg fået klippet de første toiletpunge. Jeg har også nået at være i Stof2000 for at købe lynlåse. I øvrigt et pris-venligt sted at købe disse, der normalt kan være en små-pebret investering. Jeg håber at jeg i løbet af weekenden får syet toilet-pungene, således at jeg kan få fyldt min butik på Amio lidt op. Jeg giver et pip når det er sket.

 

I øvrigt er kalenderen tom for denne weekend - skønt. Indkøb er klaret i dag, manden min har vasket i en uendelighed, så næsten intet vasketøj. Altså burde det kunne lade sig gøre at få tid til at sidde ved symaskinen og nørkle.