Viser opslag med etiketten Tilda. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tilda. Vis alle opslag

tirsdag den 12. april 2011

Lyserød dag

Tilda-stoffet jeg købte i går er blevet flittigt brugt. Dagen kan nærmest kaldes lyserød.
Jeg har fået syet mange dele og kan nu gå ud af døren med taske, toilet-pung, bøjle-pung og telefon-etui i samme stof - wau. Måske det hele er lidt for lyserødt, men det kan jo sagtens bruges hver for sig.



Tasken er som jeg har syet i dag er fra Noodle-heads. Jeg har bestilt mønster på en clutch fra samme sted. Mon ikke påskeferien bringer tid til at få den syet.

Hvor er Picnik bare et fedt program til billed-redigering. Så nemt at selv jeg kan finde ud af det ;-) Den gratis del er fin, men bonus-pakken der følger med når man betaler er bare så fin - den gør det hele til en leg...

Sovebriller

Så blev der syet sovebriller til min datter. 2 par i tilfælde af at det ene par skulle blive væk.
Astrid synes dog ikke at hun vil sidde som den eneste i flyveren med sovebriller, så yndlings-bamsen fik det ene par. Den skulle jo også kunne sove, selv om der er lidt lys i flyveren.


Jeg har fået klippet stof til en super taske fra noodleheads.blogspot.com. Jeg har købt Tilda-stof til den. Synes den bliver ret fin. Billeder kommer når det bliver færdig - måske allerede senere i dag.
Kunne godt overveje at lave den i en patchwork-model også. Har jo stadig skønt mormor-stof og stof fra Stjernestoffer.

onsdag den 30. marts 2011

Dejlig tirsdag

En dejlig tirsdag. FRI fra arbejde og masser af overskud....
Dagen starter med forkælelse af de dejlige unger, hjemmebagte pandekager - uhm.
En skøn besked på telefonen - jeg kan også holde fri i dag, så jeg har faktisk weekend...
Jeg bruger nogle timer ved symaskinen og får blandt andet syet en ny bøjle-pung. Hov, den har jeg glemt at fotografere.
Derefter en tur til Stjernestoffer, hvor der ryger 10 Fat Quarters i kurven. Se billeder nedenunder. En tur forbi Stof2000 for at købe Veledon, og lidt andet ryger i kurven...
I Panduro har de Tilda Designark på tilbud, jeg vil så gerne lave papir-fugleburet fra Tildas Atelier.




Jeg har fået skåret 3 af mine Fat Quarters i str. 10*10 cm, havde egentlig planer om at sy en taske, men måske det kunne blive til et lille tæppe i stedet. Hvem ved?


Planerne for i dag, onsdag, er at få skaffet et sim-kort til min IPhone, som endelig er kommet. Mon ikke også jeg kommer forbi en Søstrene Grene. Der finder jeg jo altid noget.


Med ønsket om en dejlig onsdag.

mandag den 28. marts 2011

Overskuds-mandag-morgen

Åh en overskuds-mandag-morgen. Skulle først møde 9.30, så morgenen har bare bragt overskud med sig. Måske fordi jeg ved at jeg har fri stort set hele denne uge. Startede med at sy lidt på nogle fine notes-bøger fra Tiger. 3 stk for 10 kr, må siges at være en god pris.



Jeg nåede også at få taget lidt billeder, men nej hvor lyset det drillede. I køkkenet var der for meget lys og i stuen for lidt. Det er derfor svært at se hvor fine bøgerne i virkeligheden er blevet. Øv. Måske ønsket om et nyt kamera lige er blev forstærket.

Tilda-englen er blevet færdig og har også fået taget billede af den.  Nu mangler den bare et ophæng.
Mine kære børn havde hørt min bøn da jeg havde fødselsdag forleden og købt Tildas Atelier til mig. Åh hvor er det en skøn bog med masser af inspiration. Bare vent, jeg bliver nødt til at lave en masse ting derfra. Kan blandt andet se et skønt I-Phone-etui, og hvis alt går som forventet kommer postmand Per med en sådan til mig i morgen. Jeg håber....


Mon ikke nogle af mine kommende fridage bliver brugt sammen med Tilda. Får godt nok besøg fra det jyske torsdag-fredag, hvor vi skal fejre vores dejlige datters 16 års dag, men tirsdag er der ikke så mange planer.