I foråret købte jeg et tysk blad: Patchwork-taschen.
Jeg har kigget i det mange gange og overvejet hvilke model jeg skal vælge. Det jeg har brug for, når jeg er på ferie, er en taske jeg kan have hængende på skrå, således at mine hænder er fri. Den skal kunne rumme pung, solbriller, nøgler og div. andre småting.
![]() |
| Billedet er lånt fra Louis Vuitton.com |
Jeg har besluttet mig for en model i størrelsen ca. 43*34 cm, på billedet ovenover er det modellen til højre, der bliver min inspirationsmodel, den er syet af forside/bagside og bund. Jeg overvejer at sætte et par D-ringe i siderne, således at jeg kan sætte en lang hank på, så jeg kan have den siddende på skrå.
Jeg har valgt stoffet på billederne nedenfor til min taske, jeg syr den i en patchwork-udgave, firkanterne bliver ca. 10*10 cm, måske lidt mindre, så jeg kan få mere farvespil i den.
Stoffet på det midterste billede, er fra oldemors dug og det nederste på det første billede er noget retrostof jeg har fået. Det giver sjæl...
Nå der skal gang i skæreriet, for i morgen skal vi alle i biffen og se HP 7, del 2. Jeg glæder mig.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar